01 02 03 Nerdy Treats: It's highly addictive 04 05 15 16 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 31 32 33

It's highly addictive

34

Man kan vidst ikke komme uden om at The Simpsons er den absolutte største kult serie der findes, og selvom den har små 27 år på bagen, ja så er det stadig en serie som er på forkant når det gælder parodieringen af alt fra amerikansk kultur til aktuelle samfundsdebatter og tv generelt. Derfor er det jo også næsten blasfemisk at sige at man nyder den anden Matt Groening serie Futurama meget mere, end familien Simpsons eskapader i Springfield. Selvfølgelig holder jeg stadig meget af The Simpsons... jeg er jo ligesom mange andre vokset op med den serie, men Futurama appellere bare meget mere til nørden i mig, for hvordan kan man ikke elske en serie hvor gæste stjerner som bl.a. Al Gore og Stephen Hawking hjælper til med at rede rum-tids kontinuerligteten.

Via Cinemablend

En anden grund til at det er Futurama og ikke The Simpsons der ligger mit hjerte nærmes er, at mad faktisk spiller en relativ stor rolle i Futurama. Her er maden nemlig tiltænkt som endnu en joke der er med til at fremhæve den absurde fremtid Groening har skabt, og det holder 100% i min bog. Bare se på elementer som morgenmaden "Bachelor chow" der markedsføres med sloganet "now with flavour", en ikke definerbar substans der rehydreres med vand og spises ud af hundeskåle.

Dette er naturligvis blot en af de utallige retter det 31. århundrede byder på i serien løb, og det var faktisk lidt svært for mig at vælge hvad jeg skulle prøve at rekreere i mit liller køkken her i det 21. århundrede... jeg mener der er jo så mange muligheder!
Til sidst faldt valget dog på den ikoniske neongrønne sodavand Slurm der dukker op flere gange i løbet af serien, og de afhængighedsgørende små delikate popplers som vi støder på første gang i afsnittet "The Problem with Popplers fra sæson 2"

Via fanpop
-
I år 3001 er Slurm den mest populære og vanedannende sodavand, men i modsætning til de sodavand vi er vandt til i 2016 har Slurm en meget vigtig og hemmelig ingrediens... sekretet fra en gigantisk rumsnegl. Nu er det bare sådan at rumsnegle sekret er lidt svært at få fingrene i her i 2016, derfor besluttede jeg mig for at hovedbestanddelen af mit Slurm skulle bestå af Mountain Dew, sodavanden som Groening jo også åbenlyst har baseret Slurm på, da det nok er det tætteste man kommer på den rigtige Slurm experience her i det 21. århundrede... men jeg er sikker på at Slurms McKenzie ville kunne denne verison næsten lige så meget som originalen 


Slurm - 2 pers

33 cl Mountain Dew (sprite kan sagtens bruges istedet) 
2 dl ananas juice
3 - 4 dråber grøn frugt farve

Rør sprite og ananas juice sammen i en kande

Smag til for at se om du kan lide blandingsforholdet og tilsæt farven

Server i høje glas sammen med knust is

Via wikipedia
-
Popplers derimod er en lille gylden som Fry, Bender og Leela finder i et hul, da de lander på en type-M planet. De har en helt og aldeles uimodståelig smag som er utroligt vanedannende, derfor fyldes Planet Exoress skibet med de små lækkerbiskner så de kan fragtes til jorden og blive solgt hos fast food kæden Fishy Joe's. Popplers bliver hurtigt et kæmpe hit og der bliver spist utallige af dem, lige indtil det bliver opdaget at popplers faktisk er Omicronian unger fra en som endnu ikke er fuldt udviklede, et faktum som resten af Omicronian racen bestemt ikke er glade for...

Via the info sphere
.
...Ja de forlanger endda at spise lige så mange jordboere som det antal popplers der er blevet spist, men siden der er blevet spist langt flere popplers end der findes jordboere, og siden Lrrr spiste sig mæt i nødder under de intergalaktiske fredsforhandlinger, ja så accepterede han at spise én enkel jordboer, den første der spiste en af deres yummylicious unger.

Mine popplers er Omicronian fri, så de kan spises med intergalaktisk god samvittighed, men bare rolig selvom de er Omicronian fri, så er de stadig lige så vanedannende som dem de har i det 31. århundrede. Derfor er det måske en god idé at lave dobbeltportion, de forsvinder nemmelig hurtigere end man kan nå at synge Fry og Bender's poppler jingle 

"Pop a poppler in your mouth, when you come to Fishy Joe's
What they're made of is a mystery, where they come from, no one knowes
You can pick'em, you can lick 'em, you can chew 'em, you can stick 'em
If you promise not to sue us, you can shove one up your nose"
(Fry, Futurama S02E18 "The Problem with Popplers")


Popplers - 4 pers

500 g hk. kyllingekød
10 g salt 
2 tsk. røget chili pulver 
1 tsk. paprika
2 fed knust hvidløg
1 tsk. citronsaft 
1 spsk. finthakket purløg 
1 håndfuld groft revet cheddar 
1 æg
37 g rasp
180 ml mælk
Andet 
2 - 3 håndfulde knuste tortilla chips med oste smag 
olie til fritering 

Rør kyllingekøddet sammen med krydderierne, hvidløg, citronsaft, purløg, ost og løg

Når det er rørt til en sej fars tilsættes først raspen, og derefter mælken

Lad nu farsen hvile i 30 min. på køl før den trilles til små kugler på størrelse med en valnød

Vend nu kyllingekuglerne i de knuste chips og friter dem i olien i ca. 1 1/2 min.

Efter deres tur i olie skal de ligge og køle lidt af før de skal have endnu en tur i olien i 1 1/2 min.

Det sikre at popplersne bliver ekstra sprøde unden at olien branker dem


Etiketter: , , , ,

35 36 37 38